julepause

så kommer min første pause:

jule udgaven

hvis der kommer nogen forbi, og det er fra silobitterne så nyd opholdet og bliv evt inspireret. alle andre kan give sig selv en julegave, ved at gøre som der står i denne mail:

Kære medlem af kunstPLUS Publishing

Vi har en lille anmodning til dig, en slags gaveønske.Som du ved, udsender vores publikation aarhus.nu et ugentlig nyhedsbrev. Både som en service til læserne af aarhus.nu, men også fordi at det er utroligt vigtigt, at så mange som muligt bliver orienteret om, hvad kunstlivet i Århus og omegn har at byde på. Det er formålet med aarhus.nu at formidle kunsten, og det er vores erfaring at det gøres mest effektivt gennem nyhedsbrevet.Lige nu tilbyder vi endda at lave abonnementer til nyhedsbrevet som en gratis juleservice, hvor man kan tilmelde personer fra sin omgangskreds, som man mener kan have gavn af at modtage nyhedsbrevet.Vi vil derfor bede dig om at hjælpe os med at få rigtig mange nye tilmeldinger til nyhedsbrevet fra aarhus.nu.Send en mail til nyhedsbrev@aarhus.nu og oplys følgende:Modtagers e-mailadresse, navn, beskæftigelse og postnummer.Dit navn og evt. en lille hilsen til modtageren.Vi vil derefter tilmelde personen vores nyhedsbrev og sende din hilsen videre til modtageren op til juleaftensdag.Tilmeldingerne er gratis, ligesom det er gratis at modtage nyhedsbrevet.(Husk at man altid kan framelde sig nyhedsbrevet igen)

Mvh.Jan Falk Borup

FormandkunstPLUS Publishing

det går snart videre

_________________________________________________________

billedet kommer meget apropos fra:http://www.keep-in-contact.de/shopd/start.htm

overvejelser om kunstmarkedet

men hvordan komme igang med kunst? jeg var godt over 30 og havde opbrugt su´en (det økonomiske incitament), så vejen over ka så ikke farbar ud. og for den sags skyld heller ikke attraktiv. jeg havde jo allerede lært de basis tekniske færdigheder på byhøjskolen og nye tekniker kan jeg eksperimentere mig til for mig selv eller lære af andre der kan dem.
det ka kunne tilbyde var et eksamenspapir, en vej ind i akassen, status som "rigtig kunstner" når man søger kunstfond og kommunens kultur- udviklingspulje (mange kasser forbliver lukkede når man ikke har papiret) og netværket: kollegaer (der iøvrigt også er konkurrenter), gallerier (hele købmandssiden), kuratorerne og kunsthistorikerne "holder øje med en".
jeg havde jo sagt "skråt op med systemet" og mener det også til en vis grænse. selvfølgelig ikke at jeg har lyst til at være boligløs eller bo på et lille koldt atellier og leve af hvad affaldsspandende kan levere (a´la asger jorn i starten i paris). det er jeg alt for middelklasse tryghedsnarkoman til. men det jeg mener er: noget af det der fangede mig på psykologi var niklas luhman og hans systemteoretiske måde at se verden på (læsetip "kunstsystemets evolution" af n.luhman udgivet af det kgl ka i 1994). og i den forstand har jeg ikke lyst til, at blive opslugt af kunst- systemet, når jeg lige siger farvel til psykologsystemet. så hellere finde min egen vej.
nu er det (endnu) ikke en beskyttet titel at være kunstner, alle og enhver kan gå ud og sælge deres værk til dem der måtte være interesseret. så jeg kunne i principet styrte mig ud i en kreativ rus, producere værker (billeder) og så håbe køberne kommer hen af vejen. men så er det på markedets præmisser det foregår.
min mor har i årevis solgt kunsthåndværk først i egen butik og siden hen på julemarkeder og den slags steder. det har jeg ikke lyst til. det virker luderagtigt synes jeg (mor tilgiv udtrykket!), at lave den samme dørkrans af tørrede blomter i 50 eksemplarer, fordi man ved, man kan sælge den for en 50´er.
og det jeg har lyst til at lave er ikke absolut noget der købes og hænges op i stuen. det der er spænende i ny kunst foregår mellem ørerne på kunstneren og betragteren. det er det nye lærred!
og for at lege med/ indtage hjerner måtte jeg finde ud af hvor trenden/ status er for finde inspiration og networke for at finde allierede eller nogen jeg kunne lære noget af.

min omvej til kunsten

jeg kommer oprindelig fra flensborg i sydslesvig og har boet i århus siden 1987. en af de første ting jeg gjorde dengang var, at jeg gik på kof´s (kritisk oplysnings forbund) billeddagskole i sønderalle - mest af alt for at samle point til uni og for at blive ladt i fred af a-kassen. mens jeg gik der skiftede kof navn til byhøjskolen og flyttede til fronthuset i mejlgade. efter et år var vi nogle elever der ledte efter et fælles atellier, som vi også fandt på første sal i en baggård i norsgade, hvor der før havde været tømrer. her indrettede vi os og droppede alle ud lidt efter lidt.
jeg synes selv, det var rigtig sjovt at lave kunst og fik også god tilbage- melding, af især en lærer fra kof, der mente kunstakademiet måske var noget for mig. men jeg så min fremtid på uni, hvor jeg startede på psykologi i 1990 efter en omvej over vuc. så kunsten røg ud af mit liv, bøgerne ind og jeg forestillede mig måske, at uddanne mig til kunst- terapeut senere engang og ellers have det som hobby.
psykolgi studiet trak ud, jeg mistede kontakt med min årgang og siden studiet. jeg flyttede ind i et stor kollektiv i rosenkrantzgade og brugte meget tid der.
omkring år 1999 boede en ung håbefuld kunstakademi (ka) elev christian chapelle i kollektivet. over ham lærte jeg andre ka elever at kende, og fordi christian begyndte at interessere sig for at kuratere og galleridrift (idag har han mogadishni) lærte jeg bl.a. jes brinch at kende, fordi han boede hos os, dengang han lavede sin udbrændte pølsevogn til århus festuge og noget tid senere, da han smadrede en jaguar til skandale udstillingen på det gamle kunstmuseum (begge ting i samarbejde med henrik plenge jakobsen/ burn out).
i 2002 ringede jes og inviterede til en workshop på møn under navnet fantasien til magten!

først sagde jeg nej tak - jeg havde ikke råd. men da jes´ kærste katrine oldag ringede kort efter, og sagde de havde besluttet, at tilbyde mig et "fantasi legat" røg det argument, jeg trængte til en ferie på landet og sagde tak. jeg kunne vel altid gå til hånde og lære noget om kunstneres psykologi (jeg havde noget før haft en affære med en kunstnerinde der virkelig trak tænder - så der var åbne spørgsmål).
jeg har ikke fortrudt jeg tog med. det var et meget inspirrende værtspaar og de andre deltagere jeg lærte at kende (især ka elever fra kbh og århus og enkelte kunstnere) var super søde i det hippieferiedrømmefællesskab vi

havde med hinanden. selv det at tyskland tabte finalen i fodbold vm mod brasilien blev sekundært. jeg hjalp hvor der var behov: slog græs med le på den brakmark foran huset, hvor vi lavede en udstilling for turister på vej til mønsklint, jeg gik til hånde ved et projekt anne bennike havde gang i (en papmache bil), hyggede og løste mellemmenneskelige problemer (kunstnere er søde mennesker, men også tit rimeligt neurotiske siger et gammelt kinesisk ordsprog) til den store guldmedalje.
to dage før ferniseringsfesten, der også var afslutning på workshoppen, spurgte katrine om ikke jeg selv skulle lave noget rigtig kunst fremfor at være social og vicevært, når jeg nu havde fået fantasi legatet. jeg gik en lang tur ved klinten og fandt her ud af hvad jeg ville lave: et privat fængsel af halmballer ("det nemmeste fængsel i verden, at bryde ud af"). det virkede bare logisk, en kommentar til privatiseringsbølgen og samtidig med den psykologiske pointe, at når fatasien skal til magten, så skal vi bryde ud af vore selv- og samfundsskabte indre fængsler.
det virkede rigtig godt. rummet var noget helt andet end den storslåede åbne natur på højemøn; der skete bare noget fysisk med en når man gik ind i fængslet...man blev isoleret fra de andre man havde været sammen med hele ugen, lyde udefra blev dæmpet og fordi vægene var høje og beklædt med sort plastik virkede det klaustrofobisk. jeg havde ikke mistet grebet!! hvis jeg selv skal sige det og kunstner drømmen i mig fik ny luft under vingerne.
en måned senere til nedbrydnings weekenden kom jeg igen til møn, de snakke vi her havde om kunst, samfund, religion og alt muligt andet bestyrkede mig i, at mit liv skulle skifte spor. processen havde kørt i mig i noget tid før: nej til karriere og ussel mammon, ja til fællesskab og kreativitet.

men nu så jeg også en mulig vej...at beskæftige mig med kunst.

___________________________________________________________

badut.jpg af jes brinch (til en pressemeddelse) P6180301.jpg af en badut (vores billed CD)

hej med dig

dette er min blog til de århusianske siloentusiasters blog-netværk. jeg er med som enkelt person. men vil da gerne melde mig under fanerne som aktiv i byens kulturelle undergrund/ græsrødder/ vækstlag ... call it whatever you like... det vil så sige, jeg ikke har gjort mig synderligt bemærket med ustillingsaktiviteter eller koncerter eller noget i den stil hidtil. og at jeg heller ikke får penge for det jeg laver (nærmest tværtimod). men jeg har vildt meget lyst at skabe noget... og helst sammen med andre!
min interesse indenfor kunst går helt klart i den sociale, bevidstheds- ændrende og politiske retning. det vil så ikke sige jeg ikke også kan syre ud over en croquis tegning, en radering eller en dråbe rød maling der løber ned over en sort baggrund. det er bare ikke det jeg selv går og laver hovedsagligt - enten fordi jeg ikke er god nok eller fordi det bare ikke er det jeg vil lave.
men det er jo speciellt svært, at spå om fremtiden; så måske en dag...
her vil jeg give et overblik over hvad det hidtil er blevet til. hvad for ideer jeg har til projekter i siloen; og for den sags skyld ethvert andet sted. jeg har før lavet blogs. de fleste er afgået ved en stille død i det uendelige internets talrækker. men hvis jeg bliver bidt af den her vil jeg da også gerne linke ud i verdenen, opdatere med ting der sker i århus og måske skrive en offentlig dagbog.
commentfunktionen er tændt og enhver der kan finde ud af word varification må gerne skrive her - når der bliver skrevet i comments sendes en besked til min email, så jeg vil normalt læse den rimeligt hurtigt efter. der kommer også en gæstebog, en tracker (så jeg kan se om der overhovedet er nogen der læser mine udskejelser) og en creative commen licens, så du kære læser ved hvad du må og ikke må med min "geistigem eigentum" (åndelige ejendom). hvis jeg bruger billeder/ musik eller andet jeg ikke har rettighederne til skriver jeg det. men engang imellem er det umuligt at finde frem til rettighedshaverne (et eksempel er billedet af verden som hjerte jeg bruger til gæstebogen - det fandt jeg for 2 år siden på nettet og jeg aner ikke mere). men en blog er nu engang et sted, hvor det er nemt at copy paste noget man finder. så hvis jeg kommer til at forbryde mig mod nogen, så skriv en comment og jeg fjerner materialet så hurtigt jeg kan.
lige for en god ordens skyld: jeg har ingen kontrol over de sider jeg linker til og kan derfor heller ikke være ansvarlig for hvad der er på dem. hvis jeg linker til en side du har her, men ikke vil have det, så kan du ligeledes sende en comment, så vil jeg se på det.
let the show begin... jetzt gehts los